Nu har jeg været hjemme i over en uge, pga. influenza, så jeg trængte til at lave noget der ikke krævede det store tænkearbejde, så det blev til et lille tørklæde i Fabel strømpegarn.
Jeg er så utrolig dårlig til engelsk, så jeg holder mig altid langt fra opskrifter som ikke er oversat, men da jeg så Panda Silk DK Fan Shawl, var jeg bare nødt til at strikke det. Men der var ingen til at oversætte, så jeg har sørme for første gang i mit liv strikket efter en engelsk opskrift, og jeg synes resultatet ser rigtig ud.
fredag den 5. februar 2010
Det sidste jeg fik færdig i januar, var et stort sjal/tørklæde, strikket i Navia uno. Lavet til min veninde Marianne Det er 230 cm langt og 60 bredt.
Jeg synes det var så pænt, det sjal til Bente, at jeg var nødt til at lave et til mig selv også.
Dette sjal blev til en gave til en kegleveninde der havde 70 års fødselsdag, og hun blev meget glad for det.
2010 er året hvor jeg skal forsøge at nedbringe mit varelager, temmelig kraftigt. Derfor har jeg oprettet denne blog, dels for at vise hvad jeg laver og for at holde regnskab med varelageret, og jeg ved visse personer der nok skal holde mig op på mit forsøg.
Det første jeg fik af píndene var disse strømper til Mariannes Fødselsdag.